Vi er en lille forening i Humlebæk, drevet af frivillige. Vi træner tre koreanske kampkunster — Taekwondo, Tangsoodo og Seonmudo — for unge og voksne fra 16 år. Ingen konkurrencehold, ingen kommercielle interesser. Der er træningen, og der er de folk, der møder op.
Navnet har vi ikke valgt tilfældigt.
Hvad Seonbae betyder
Seonbae (선배) er sat sammen af to tegn:
- Seon (선) — den dydige, den ældre, den lærde.
- Bae (배) — en gruppe, en flok, et fællesskab.
Ordret bliver det til en flok af dydige eller et fællesskab af lærde. I moderne koreansk er seonbae samtidig et helt dagligdags ord: det er den, der har gået vejen før dig — den ældre elev, kollegaen med nogle år mere på bagen. Ikke en mester på en piedestal, men en, der er nået lidt længere og rækker hånden tilbage.
Det er den betydning, vi har taget til os. Dojang (도장) betyder ganske enkelt træningssal — stedet, hvor vejen øves.
Krigeren, der også var lærd
Længere tilbage var Seonbae navnet på en kreds af krigere i Koguryo (37 f.Kr. – 668 e.Kr.), det nordligste og mest krigeriske af Koreas tre kongeriger. Hårdt klima og stadige invasioner gjorde forsvar og fysisk træning til en national disciplin, og Seonbae var kernen i den.
Det bemærkelsesværdige er navnet. De kaldte sig ikke de stærke eller de frygtede. De kaldte sig de dydige. Styrken skulle være et udtryk for karakteren — ikke omvendt.
Uden karakter er styrke bare vold, der har fået lov at træne.
Pen og sværd
Idealet hed Mun Mu (문무) — pennen og sværdet i balance. Uddannelsen gik derfor på to ben:
- Sværdet: Subak (slag, stød og greb) og Taekkyon (spark og flydende fodarbejde), bueskydning til fods og fra hest, ridning, sværd og spyd.
- Pennen: filosofi, historie, litteratur, poesi, musik og kalligrafi — og dertil meditation og åndedrætsøvelser.
Tanken var, at fysisk overlegenhed uden mental klarhed er farlig og tom. Kalligrafien lærte dem præcision og fokus; åndedrættet lærte dem at holde hovedet koldt, når det gjaldt.
Dyderne
Seonbae levede efter et sæt leveregler, der skulle holde deres færdigheder på ret køl:
- Loyalitet (충, chung) — troskab mod land og fællesskab.
- Respekt for familien (효, hyo) — pligt og omsorg for dem, man kommer af.
- Mod (용, yong) — at handle, når det koster noget.
- Retfærdighed (의, ui) — at stille sig op mod undertrykkelse.
- Troværdighed (신, shin) — at ens ord holder.
- Ydmyghed (겸손, kyeomson) — at kunne noget uden at gøre et nummer ud af det.
- Medmenneskelighed (인, in) — at beskytte den, der er svagere.
Midt i samfundet
Seonbae holdt sig ikke for sig selv. I fredstid boede de sammen og trænede sammen, men de arbejdede ude blandt folk: de underviste de unge, forvaltede lokale anliggender, afgjorde stridigheder og var med til at bygge veje, broer, fæstninger og vandingsanlæg. I krig stod de forrest — ikke bagved og pegede.
Seonbae, Hwarang og Musa
De fleste har hørt om Hwarang (화랑), “de blomstrende riddere” fra nabokongeriget Silla. De to grupper lignede hinanden i idealer, men Hwarang var fra begyndelsen en statsstyret ungdomsuddannelse for adelens sønner. Seonbae kom fra Koguryo og var i højere grad voksne, uddannede folk med et ansvar i deres lokalsamfund.
Musa (무사) er derimod det generelle ord for kriger eller kampkunstner — den professionelle soldat, hvis fag var kamp og ikke også bog.
Det er den midterste vej, vi har kaldt os efter: hverken elitens ungdomshold eller den rene fagsoldat, men den, der kan noget og bruger det ordentligt.
Arven i dag
Da stormester Hwang Kee grundlagde Moo Duk Kwan — “skolen for kampkunstens dyd” — i Seoul den 9. november 1945, ville han netop genoplive den ånd. Målet med træningen var ikke vold, men Moo Do: kampkunstens dyd, karakter og selvbeherskelse.
Den linje kan man stadig se i pensum. Værdier som Yong Gi (mod), Chung Shin Tong Il (samling af sindet) og Kyum Son (ydmyghed) er de samme, som Seonbae trænede efter. Og når vi tiltaler en højere graduering som sunbae, er det ikke en høflighedsfrase — det er den ældste betydning af ordet, der stadig er i brug.
Meget af det, vi ved om Seonbae, er nået frem til os gennem overlevering snarere end gennem arkiver. Vi fortæller historien, fordi idealet er værd at træne efter — ikke fordi vi kan dokumentere hver enkelt detalje.
Derfor hedder vi det
Vi træner stilling, balance og teknik, og vi gør det grundigt. Men navnet minder os om, hvad det hele er til for: en stærk krop, et roligt sind og en rygrad, der også holder uden for salen.
Vil du se, hvordan det ser ud i praksis? Se stilarterne, kig i ugeskemaet, eller kom til en prøvetime.